EMS TRÆNING HOS STUDIO S
PRØVETRÆNING FOR KUN 245 KR.
Fordele ved EMS-træning
Tidsbesparende
Fremmer muskelopbygning
Øger fedtforbrænding
Skånsomt for leddene
Forebygger skader
Forbedrer kropsholdning
Lindrer rygsmerter
Reducerer appelsinhud
Perfekt til dig, der vil opnå en stærk og veltrænet krop på kortere tid! Du sparer tid uden at gå på kompromis med træningens intensitet.
Studiet ligger i hjertet af Hellerup, blot 2 minutters gang fra Hellerup St.
Vi tilbyder holdtræning alle ugens dage – både morgen, aften og i weekenderne.
Tilmeld dig Elektrisk Muskel Stimulation (EMS)
EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en effektiv og skånsom træningsform, der ved hjælp af elektriske impulser forstærker kroppens naturlige muskelsammentrækninger under træning. Op til 90 % af muskelfibrene aktiveres, hvilket gør træningen både intensiv og målrettet – samtidig med at den belaster kroppen mindre end traditionel styrketræning.
EMS-træning er en helkropstræning, der på kun 20 minutter aktiverer alle kroppens store muskelgrupper. Metoden har mange fordele, herunder øget fedtforbrænding, forbedret muskelstyrke, lindring af kroniske rygsmerter og kan bidrage til at forebygge skader.
Træningen er yderst velegnet til personer med skader, overvægt eller nedsat bevægelighed, da den er skånsom mod led og sener, samtidig med at den giver en effektiv træningsoplevelse. EMS er derfor også ideel for ældre, der ønsker at styrke kroppen på en sikker og kontrolleret måde.
EMS-træning passer til alle, uanset træningserfaring, og er særligt attraktiv for dig, der ønsker effektiv træning på kort tid – uden at gå på kompromis med kvalitet og intensitet. For mange bliver EMS et smart redskab til at holde formen ved lige i en travl hverdag.
OBS. Kosten spiller en væsentlig rolle ift. at opnå de ønskede resultater!
Hvordan foregår træningen?
Kom gerne 5 minutter før din træning, så du er klar til at få dragten på, når det bliver din tur.
Er det første gang, du skal træne EMS, får du udleveret et sæt træningstøj, hvorefter du iføres en dragt med elektroder. Dragten er forbundet til en maskine.
Træningen er styret af din personlige EMS træner, der justerer intensiteten af impulserne og guider dig igennem hele sessionen.
Selve træningen varer 20 minutter, og der vil være forskellige øvelser fra gang til gang. Maskinen registrerer dine data efter hver træning, hvilket gør det muligt hele tiden at optimere resultaterne.
Træningstøj til EMS træning
EMS træningstøj er obligatorisk. Til første prøvetræning udlånes et sæt tøj, og derefter er det påkrævet at købe sit eget. Tøjet kan købes under ‘Priser’ eller i studiet.
Har du glemt dit træningstøj, koster det 35 kr at leje.